Ombygning og tilbygning til nyere typehus

Projekttype:
Tilbygning, ombygning og renovering
Lokation:
Brabrand, Aarhus
År:
2021
Arkitekt:
re|TAENK arkitektur

Ombygning og tilbygning til nyere typehus

Det eksisterende hus er opført i 2013 og er beliggende i Brabrand i Aarhus. Huset ligger i et nyudstykket villakvarter i Årslev, tæt på by, natur samt E45. Området er primært parcelhusbebyggelse, der er opført i perioden 2013-2021.

Parcelhuset er i lysbrun tegl med saddeltag med sorte vingetegl. Huset er et længehus med et mindre vinkel- hus på med lavere tagryk.

Den nye tilbygning udføres som en nyfortolkning af længehuset, i en sort mursten med mørk fuger som et stærkt modspil til det eksisterende hus, som er med til at bibeholde hierakiet. For at binde det hele sammen beklædes stern og vindskeder med vandret træbeklædning i sortmalet Superwood. Taget beklædes med sort tagpap, som giver tilbygningen et mere enkelt og moderne udtryk.

Det eksisterende parcelhus renoveres ikke, da det kun er 8 år gammelt. Der skal etableres nye overflader i sammenbygningen mellem de to bygninger. Tegnestuen har altid fokus på klimaaftrykket, og det er ikke anderledes i dette projekt.

Tilbygningen kobles sammen med det eksisterende parcelhus via en mellembygning med fladt tag.

Det eksisterede hus samt tilbygningen bindes sammen af en stor terrasse i Thermowood. Terrassen er med til at optage det naturlige fald på grunden

Materialer:
EW0454 Sort Onoxy, Egernsund tegl
SW01 AART, lodret fer- og not beklædning i sortmalet Velfac Energy 200 vinduer/hæveskydedøre Akustikdæmpende gipspladelofter
PU-gulve
Anthra zinc tagrender/inddækninger mm.

Call Now Button